VM 2006 var en fodboldfest uden lige. I en fodboldgal værtsnation, som for første gang siden krigen lod den tyske nationalfølelse blomstre, var der masser af underholdende aktører. Et af turneringens farverige indslag var VM-debutanten Ghana, som spillede sig videre fra en stærk gruppe bestående af Tjekkiet, USA samt de senere verdensmestre fra Italien. PUNDIT kigger tilbage på VM 2006 med Razak Pimpong, som var på banen i tre af Ghanas fire kampe ved slutrunden.
Af Razak Pimpong - fortalt til Sajeev Shankar
DE UVENTEDE VERDENSMESTRE
Jeg husker, at Fabio Cannavaro det år blev kåret til verdens bedste spiller. På en måde var det nervepirrende at blive indskiftet og spille mod Italien. Men når man først er kommet på banen, så tænker man ikke over det mere. Efter kampen står man dog tilbage og kan observere alle de spillere, som står på banen. Pirlo, Buffon, Del Piero, Totti. Det var meget specielt.
Vi kunne godt mærke, at Italien var et godt hold, men at de skulle gå hele vejen til at blive verdensmestre, det havde jeg ikke forventet. Vi havde jo også Brasilien, Tyskland og alle de andre store hold, som kunne blive verdensmestre. Så det var virkelig overraskende for mig, at Italien tog VM-titlen.
DEN HISTORISKE SEJR
Det var så stort. Jeg kan huske, da vi spillede mod USA og kvalificerede os videre fra gruppen. Jeg ringede hjem til familien, og de sagde, at hele Ghana var oppe at køre. Det var en kæmpe fest! Det var jo første gang nogensinde, at Ghana var med ved VM. Ingen troede på os på forhånd. Så da vi kom videre fra gruppen, var det en stor succes derhjemme. Og vi skulle møde selveste Brasilien i næste kamp.
BRASSERNES SUPERSTJERNER
Vi vidste godt, at kampen mod Brasilien ville blive rigtig svær. Men vi havde sagt, at vi bare måtte gøre vores bedste. Det var jo bare en kamp, og i fodbold kan alt ske. Bare et tidligt straffe eller et heldig mål til os ville ændre den forventede udvikling. Men hvis man kiggede på de to hold spiller for spiller - hahaha (!).
Vi var jo oppe mod Ronaldo, Adriano, Kaka, Ronaldinho og Roberto Carlos. Det var jo alle superstjernerne. Jeg kan huske, at Brasilien ved det VM havde alle de bedste med. Så da vi blot tabte 0-3, tror jeg de var lykkelige i Ghana. De var bare lettede over, at vi ikke tabte større.
VM 2006's BETYDNING FOR GHANA
Jeg glemmer aldrig den modtagelse, som vi fik hjemme i Ghana. Alle gaderne var fyldte. Lufthavnen var helt proppet med mennesker til at modtage os. På vejene i Accra, stod der mennesker alle vegne og hyldede os.
Jeg tror, vores præstation i turneringen må have givet blod på tanden til vores yngre spillere, som var på vej. Det gav en tro på, at man ikke skal frygte modstanderne - det er bare spillere.
Man skal ikke være bange, når man skal til VM. Vi fjernede den frygt, der var omkring VM. Og ved VM i 2010, var det jo kun Luis Suarez’ hånd og et brændt straffespark, som betød, at Ghana ikke nåede en semifinale.
Men det var noget helt specielt at være med til VM. Det er jo det, alle fodboldspillere drømmer om, så det var en rigtig stor oplevelse for mig.
RAZAK PIMPONG'S PUNDIT CHALLENGE
Hvad er navnet på vores anfører ved VM 2006, og som har spillet for seks forskellige klubber i Serie A?